Klubhus til Solbjerg Søsport under Solbjerg Idrætsforening

Er det dit eget ønske eller er du repræsentant for en forening eller gruppering?
Mit eget ønske
Beskrivelse
Vi har en fantastisk klub, hvor kajak på søen trækker aktive folk fra nær og fjern, til at nyde den fantastiske natur, og dyrke noget afstressende motion. Der er dog trist at der skal klædes om under kummerlige forhold, på iskolde fliser og uden mulighed for ordentligt bad. Hele vinteren er der lukket for vandet, da rørene ikke tåler frost, så selv basale toilet besøg er ikke muligt. Klubben har en virkelig sund drift og hviler i sig selv, men vi mangler resurser og hjælp til et så stort projekt som et nyt klubhus er.
Kajak-sporten er helt genial for både den fysiske og den mentale tilstand for områdets beboere. Den er genial fordi sporten overhovedet ikke kræver anlægning af hverken kunstgræsbaner, idrætshaller eller noget som helst, fordi SØEN ligger der helt naturligt og klar til brug. Det eneste vi mangler er ordentlige omklædningsfaciliteter og lidt plads til opbevaring af vores udstyr. Det er da helt fantastisk.
Klubben griber lokalbefolkningen fra en ung alder, med ungdomshold i både sejlads i optimistjoller og kajak. Det betyder at medlemsskaren er bred med både ungdom, midaldrende og stor senior tilslutning. Hælp os til at få fuldt udbytte af de mange frivillige kræfter og vores fantastiske natur, ved at opføre nogle brugbare omklædningsfaciliteter med plads til socialt samvær. Det vil være en kæmpe gevinst for hele området. Med venlig hilsen Anders Skovholm, frivillig kajak-instruktør i Solbjerg Søsport igennem ca. 10 år.
Hvor skal idrætsfaciliteten placeres?

56.044539365868, 10.079167485237