DanseParaplyen Aarhus foreslår "Dansens hus"

Er det dit eget ønske eller er du repræsentant for en forening eller gruppering?
For forening eller gruppering
Forening eller gruppering
DanseParaplyen Aarhus
Beskrivelse
Der mangler faciliteter til byens mange danseforeningers, som i dag ikke har et sted hvor der kan skabes en stærk foreningsånd. Dansens hus kan være med til at skabe et stærkt, bredt favnende og mangfoldigt dansemiljø, som kan sætte Aarhus på Danmarks-/verdenskortet som Dansens by. Dansens Hus skal være med til at gøre dans til et meget synligt og mainstream alternativt gå i byen miljø, hvor det er dansen og det sociale sammenhold der har hovedfokus.

Visionen er at huset, der ligger centralt i Aarhus, skal emme af liv hele dagen og aftener. Det skal være indrettet således at alle dansestilarter (40+) kan rummes. Der skal være flere aktivitetsrum udstyret med lys og lyd og perfekt dansegulv og spejle. Der er trænings-/undervisningsrum af varierende størrelser og indretning. Huset skal være fleksibelt opbygget så det kan understøtte større danse-events eller forestillinger. Der er en lounge med cafe og mødefaciliteter centralt ved indgangen, hvor man kan få info og tilmelde eller indmelde sig.

Ønsket/intensionen er at skabe et miljø der motiverer, udvikler og giver lyst til at ”shoppe” i andre danse-former end det man plejer, når man mødes med andre i cafeen og kan se ind i dansesalene og give nye dansere mulighed for at finde netop den dans der passer dem.

DanseParaplyen Aarhus er en nyoprettet paraplyforening, som repræsenterer indtil videre 11 danseforeninger og grupper. Danseforeningerne havde i alt 958 betalende medlemmer i 2019, og har sammenlagt over 6.000 medlemmer i deres Facebook grupper - se mere på DanseParaplyen.dk
Hvor skal idrætsfaciliteten placeres?

56.147166898578, 10.210699850504