Vedligeholdelse og opgradering af mtb spor i Marselisskoven

Er det dit eget ønske eller er du repræsentant for en forening eller gruppering?
Mit eget ønske
Beskrivelse
Når man tager i betragtning hvor utrolig mange mennesker der har glæde af og dagligt benytter mtb sporet i Marseliskoven og hvor stor en værdi det har for en by som Aarhus synes jeg det er vildt hvor lidt der investeres i både vedligehold og opgradering. Det kunne blive et af Danmarks bedste og trække endnu flere væk fra sofaen og ud i skoven. I stedet virker det som om at der skal kæmpes med næb og klør for bare at få lov til at bibeholde status quo selvom organisationer som Aarhus Trail builders ser ud til at lægge mange frivillige timer i det.

Det giver ingen mening at byer som Hinnerup, Ry og Silkeborg kan gøre det så meget bedre. Tænk hvor mange unge man ville kunne få ud og dyrke motion hvis der var en fed teknikbane, nogle gode hop og sving hvis man fra officielt hold investerede i den sport der tilsyneladende tiltrækker flere og flere. Det gør det heller ikke bedre at der er kommet så mange flere til der slider på sporet uden at der er er gjort mere for at glæde de mange.

Det kan lyde som et surt opstød og jeg er godt klar over at der løbende bliver vedligeholdt og udbygget på dele af sporet. Det er bare stadig ingenting i sammenligning med hvad der investeres i andre byer og potentialet er så stort for Aarhus som by.
Hvor skal idrætsfaciliteten placeres?

56.101462720616, 10.231146812439