Flere lystbådepladser i Århus C

Er det dit eget ønske eller er du repræsentant for en forening eller gruppering?
Mit eget ønske
Beskrivelse
Århus har de seneste år været vært for Sejlssports VM, vendepunkt for Volvo Ocean Race og næste gang blive det et stop i The Ocean Race. Jeg bakker fuldt op om disse arrangementer, men hvorfor nøjes med at være arrangør af elitebegivenheder, når Århus Bugt ligger op til en masse sejlads for byens borgere. Hvorfor laver man ikke flere lystbådepladser i indre havnebassiner?
Jeg er ganske klar over at man kan købe en dyr plads, Egå, Kaløvig, Marselisborg eller være heldig at få en tildelt af klubberne i den gamle havn, men det er ikke nemt.
Mange borgere har taget vandaktiviteter som SUP, kajak mfl. til sig. Dette er relativt billig og nemt at gå til og jeg tror at mange af disse, godt kunne tænke sig at tage skridtet videre og lære at sejle i sejlbåd. Interessen for kølbådssejlads er forvejen stor idet der f.eks. er stor søgning på sejlerskoler. Når man er færdig med sejlerskolen, er springet op til at skulle blive kølbådsejer eller eje en part i en stor. Dels skal man købe en båd og dels skal man have fat i plads som i Århus-området er meget dyr eller svær tilgængelig.
Man snakker om at begrænse flytransport og holde miljørigtige ferier. Dette er tur- og feriesejlads en del af svaret på. Det er en bæredygtig ferieform og her kunne Århus være med at skabe en sejlerkultur, hvor man kunne nemmere og billigere kunne få adgang til en bådplads.
Hvor skal idrætsfaciliteten placeres?

56.159126560731, 10.22093296051